Tiden, døden og andre småting

Dramatisk akrobatisk, absurd humoristisk, grotesk poetisk, 

One Woman Show med strejf af gys og syret filosofi.

Af og med Camilla Marienhof

I samarbejde med...


''De eneste der sværmer om mig er fluerne, og den eneste der hvisker i mit øre er tiden''

TIDEN, DØDEN OG ANDRE SMÅTING – en skæv forestilling med en drømmeagtig og absurd logik. Sangerinden Olga drømte om at gå i Marlene Dietrichs fodspor men er endt som baggrundsstøj på en snusket provinsbar. Her er det fluen Mogens, der pudser glassene og tiden ved ikke, hvilken vej den skal gå. En montage af historier, der udspringer af den største drøm og største angst. Den metaforiske og sceniske ramme i forestillingen bliver skabt ved brug af en pæl, der fungerer som redskab og en del af scenografien fx. et busstoppested, en togvogn, en lygtepæl og en stripperstang. En blanding af realisme, surrealisme, drøm og virkelighed.

SCENOGRAFI SAMT SPILLESTIL
Skuespil, dans, artisteri og sang i en ramme, der minder om kabareten i sin form. Jeg blander stilarter og arbejder med en blanding af realisme, surrealisme, drøm og virkelighed. Arbejdsmetoden er devising, dvs. jeg arbejder ikke ud fra en bestående tekst, men har skabt materialet ved improvisation. Tiden, døden og andre småting er en surrealistisk rejse om de største drømme og den største angst. Drømmen om stor succes. Angsten for at de ikke bliver opfyldt. Tiden der tikker. Et grotesk poetisk show over livets filosofiske spørgsmål, med et snert af intim musical der løber af sporet. Inspireret af Doctor Kaligan og tysk impressionisme.

Using Format